Autorisationsordning for selektiv nedrivning på vej

Mere fokus på genbrug og genanvendelse af byggematerialer

Miljøministeriet har meddelt, at de arbejder med at udvikle en autorisationsordning for selektiv nedbrydning.

I Byggeriets Kvalitetskontrol er vi klar til at certificere virksomheder inden for området, så snart de berørte bekendtgørelser og lovgivning er på plads.

Vi ved endnu ikke helt præcist, hvordan den kommende lovgivning bliver. Men vi forventer, der bliver tale om en autorisationsordning, som kører på samme måde som el-, vvs eller kloak autorisationer.

Derfor har vi åbnet op for, at du kan skrive dig på en interesseliste. Er du på den, vil du modtage e-mails med de seneste nyheder om selektiv nedrivning, der har relevans for dig som autoriseret håndværksvirksomhed.

Skriv dig på vores interesseliste og hold dig opdateret!

Venteliste til selektiv nedbrydning

Den 14. marts vedtog Folketinget "Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse". Lovændringen træder i kraft. d. 1. juli 2024. "Lov om Miljøbeskyttelse" får dermed tilført §45 c:

Miljøministeren kan fastsætte regler om krav om selektiv nedrivning af visse byggerier eller dele heraf, herunder om følgende:
1) Bygherrens forpligtelser.
2) Miljø- og ressourcekoordinatorens forpligtelser og uddannelse og regler om egenbetaling for uddannelsen.
3) Nedrivningsvirksomhedens forpligtelser og autorisation, herunder at autorisation kan nægtes, tilbagekaldes og bortfalde.
4) Den ressourceansvarliges forpligtelser, uddannelse og regler om egenbetaling for uddannelsen.
5) Kommunalbestyrelsens behandling og vurdering af nedrivningsplaner.
Stk. 2. En afgørelse om tilbagekaldelse af autorisation efter regler udstedt i medfør af stk. 1, nr. 3, kan af den nedrivningsvirksomhed, som er afgørelsens adressat, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse for domstolene skal fremsættes over for Miljøstyrelsen, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende virksomhed. Miljøstyrelsen anlægger sag mod nedrivningsvirksomheden i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3. En anmodning efter stk. 2 har opsættende virkning, medmindre retten ved kendelse bestemmer andet.«

Det betyder, at Miljøministeren nu sætter gang i arbejdet med at udvikle autorisationsordningen for selektiv nedrivning.

Byggeriets Kvalitetskontrol A/S
Ådalen 15
DK-6600 Vejen