Et resultat af vores arbejde i vores bæredygtighedsudvalg var, at vi i forsommeren 2024 startede vores biodiversitetsprojekt op. Vores ambition - ud over at gøre noget godt for vores eget nærmiljø rundt om huset - var at gå foran, og vise vores kunder og andre interesserede, hvad man kan gøre, uden det koster store summer til anlægsprojekter.
Og så vil vi gerne inspirere andre til at gå med på ideen. Det er ikke lige kønt hele året, men der er mening med galskaben, og vi tror, at naboerne bliver glade, når udbyttet i de nærliggende køkkenhaver bliver større.
Her på siden kan du se nogle af de ting, vi har gjort, og du kan finde inspiration til at komme i gang. Det gælder uanset om du er i en virksomhed med lidt udearealer rundt om, eller du er privat haveejer og gerne vil gøre noget for miljøet.
Hver kvadratmeter tæller!